Er du til minimalistisk kunst på væggene, og er du vild med Randers, så er det nye Randers bykort måske noget for dig?
Som noget helt specielt er der kun trykt 50 eksemplarer af dette bykort, så det er kun få heldige randrusianere, der kan få fingrene i disse prints.
Boligbladene har de sidste år bugnet af byplakater i mange spændende udformninger.
Nu får Randers en helt speciel én af slagsen.
Det er virksomheden Printway, der står bag de dekorative plakater, der måske kan få den stilbevidste randrusianer op af stolen.
Der kan være noget specielt ved at have et oversigtskort af sin egen by hængende på væggen. Det personliggør blandt andet indretningen.
Minimalistisk og stilrent design
Randers er langt fra den første by, der er røget til print hos virksomheden, men for indbyggerne i 8900 er dette print måske det eneste, der har interesse.
Bykortene fås i flere forskellige farver og designs – og nu med print af Danmarks sjette største by, Randers.
Der er mulighed for at vinde et eksemplar af disse minimalistiske og stilrene Randers bykort på Printways hjemmeside – måske du bliver den heldige vinder?
Du kan se mere om byplakaterne og deltage i konkurrencen på deres hjemmeside her.