Oplev sommerstemning på Madværkets smukke terrasse

Foto: Restaurant Madværket.
dato

Restaurant Madværket åbner op for terrassen med et uimodståeligt tilbud om fri bobler og rosé, kombineret med 4 lækre serveringer. D. 13. og 14 juni, samt fra den 19. til 21. juni kan gæster nyde en unik sommeroplevelse på terrassen.

Med sommeren over os, åbner Madværket deres terrasse op for en lækker madoplevelse, hvor man kan glæde sig til tre timers fri bobler og rosé fra kl. 18 til 21. Madværket har skabt et fantastisk tilbud, hvor gæster for kun 500 kroner per person kan opleve fire serveringer af delemad. Det er en ideel mulighed for at nyde den danske sommer i godt selskab og med godt til ganen.

"Vi ruller markisen ud, tænder op i varmelamperne og satser på fantastisk vejr," siger Madværket, der med dette tilbud inviterer til en oplevelse på deres skønne terrasse. Begrænset antal pladser gør det en god idé at bestille bord allerede nu.

De spændende arrangementer finder sted den 13. og 14. juni, samt d. 19., 20., og 21. juni. I tilfælde af dårligt vejr rykkes festlighederne blot indenfor i restauranten, så der er garanti for en god aften uanset vejret.

Madværket er kendt for at udvælge deres råvarer omhyggeligt – primært økologiske – og for at have håndværket i højsædet, og det bliver derfor en skøn aften, hvor den gode mad, det gode værtskab og fokus på gæstens oplevelse går op i en højere enhed.

Ønsker du at sikre dig en plads på terrassen, kan du bestille bord direkte via Madværkets hjemmeside. Du kan også følge med i de seneste opdateringer på deres facebookside.

Kilde: Restaurationsselskabet Madværket ApS
åbningstider

Torsdag-Lørdag 15-23

Seneste på facebook