Nytårskoncert med NABLA

Koret NABLA fra Aalborg giver nytårskoncert
dato

Nytårskoncert med NABLA torsdag d. 8. januar 2026 kl. 19.00

NABLA er et vokalensemble fra Aalborg, der på kort tid har skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene i Danmark. Denne aften synger de det nye år ind i Enghøj Kirke.

NABLA er både de smukke og fyldige korklange, der går rent ind og forkæler øregangene – og så det lidt mere kantede, hvor både tekst og musik udfordrer lytteren.
Repertoiret spænder over medrivende og stemningsfyldt pop til de mere underfundige melodier og eftertænksomme tekster, der får de store følelser frem. Sangene leveres i stærke, originale korarrangementer med teksten og den gode fortælling i fokus. NABLA er et rytmisk a cappella-kor på højeste niveau fra Aalborg, bestående af 32 erfarne sangere med stor kærlighed til kormusikken. De har på kort tid skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene i Danmark.

I spidsen for NABLA står Line Groth, som er et kendt navn inden for rytmisk kor i Danmark.
Line Groth - en anerkendt korleder og underviser, der tidligere har arbejdet med kor som VocalLine, Naura og Postyr. Nu leder hun NABLA med kompetent og kærlig hånd og bringer sangerne til nye højder. Dette er hendes sidste koncert med NABLA, da hun har fundet nye udfordringer.

NABLA udgav sin første single og musikvideo i efteråret 2022 og har siden debuten i foråret 2022 høstet stor anerkendelse for sine smukke og medrivende koncerter. De har bl.a. sunget til Tv2’s store juleshow og til den stort anlagte Shubidua-jubilæumskoncert i Musikkens hus. Den største optræden hidtil var for over 10.000 mennesker ved Rubjerg Knude Fyr i sensommeren, 2024. I 2024 var NABLA finalister i den prestigefyldte korkonkurrence ved Aarhus Vocal Festival, og i 2025 syngende til åbningen af European Choir Games.

Glæd dig til en helt unik koncertoplevelse i Enghøj Kirke og inviter din nabo, kollega, ægtefælle eller veninde med, så I sammen kan opleve denne kormusik på højt niveau. 

Efter koncerten bydes på et glas bobler og et stykke kransekage.
Entré: 100 kr.

Dørene åbner kl. 18.30, hvor billetsalget finder sted.

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.