Nyt træningscenter åbner i Randers til foråret

Profilbillede
dato

Fitness World rykker fra sin gamle adresse på Østervold til nye lokaler på Århusvej 105 i det nye år.

Måske er du kørt forbi bygningen på Århusvej et par gange og har set, at lokalerne er blevet lejet ud og samtidig tænkt over, hvad der mon skal være i dem. Det er nu blevet offentliggjort. Det er Fitness World fra Østervold, som flytter ind i bygningen.

Det skriver Randers Onsdag i deres avis, og de har talt med Regional Manager i Fitness World, Anton Græsbøll Larsen, som kan bekræfte, at det er sandt. Den nye afdeling er en erstatning for den afdeling, som kæden lukker ned den 31. januar på Østervold.

Det er nemlig sådan, at de nye lokaler giver mulighed for at køre et træningscenter, som er placeret et stykke væk fra centrum. Det gør, at flere udefra kan eller forhåbentlig vil komme og bruge det, og Fitness World findes allerede to andre steder i midtbyen.

Når Fitness World flytter til de nye lokaler, bliver det et center på 1100 kvadratmeter, og det er en mellemstor størrelse for kæden. Der er plads til både hold, redskaber og maskiner.

Endnu ved man ikke, hvornår træningscentret kan åbne, da lokalerne først skal indrettes.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook