Den 3. marts skifter Nyt Syn Randers Houmeden ejer og bliver til Nyt Syn Randers Kirkegade. Med fokus på dansk brilledesign glæder den nye indehaver, Birgitte Glerup, sig til at blive en aktiv del af byens handelsliv.
Efter 40 år i optikerbranchen takker Lars Fruensgaard af som indehaver af Nyt Syn Randers Houmeden den 28. februar. I kulissen står den erfarne optiker Birgitte Glerup klar til at overtage butikken. Fra 3. marts hedder butikken Nyt Syn Randers Kirkegade og åbner i nye og lyse lokaler på Kirkegade 5.
Nyt Syn er en 100 procent dansk, frivillig kæde bestående af selvstændige optikere, der ejer og driver deres egne butikker. Birgitte Glerup glæder sig derfor til selv at udstikke kursen for butikken. Udover hende er der ansat to dygtige optikere, der skal være med til at give såvel eksisterende som nye kunder en ekstraordinær god service, fortæller hun.
"Jeg brænder for at yde ekstremt høj faglighed og personlig service, og hver dag gør jeg alt, hvad jeg kan, for at mine kunder får den bedste oplevelse i butikken. Nyt Syn-kæden deler samme værdier, så ved at være med i Nyt Syn kan jeg drive min butik på den måde, jeg mener vil tjene mine kunder bedst."
"Samtidig kan jeg få hjælp og sparring fra Nyt Syns kædekontor, når jeg har brug for det til for eksempel markedsføring og administration," siger Birgitte Glerup.
Hun har mere end 25 år erfaring i optikerbranchen og har de seneste 2 år med succes drevet Nyt Syn Mariager.
Præcision, tryghed og dansk design
Nyt Syn har et tæt samarbejde med optikproducenten ZEISS, der sikrer kunderne brilleglas af høj kvalitet og leverer det højteknologiske måleudstyr, der benyttes af optikerne til synsprøver.
"Synet har stor betydning for vores livskvalitet, og derfor er det alfa og omega at foretage synsundersøgelser med stor præcision og grundighed. Jeg vil give mig tid til at lære kunderne at kende, så de føler sig trygge og velkomne i butikken, som var de gæster i mit eget hjem," siger Birgitte Glerup.
Nyt Syn Randers Kirkegade tilbyder brillestel fra en række af de mest fremtrædende danske brillebrands, som Lindberg, ProDesign, Woow og Nine, samt moderne kontaktlinser med høj komfort.
"Jeg er specielt optaget af danske brilledesigns, men kommer også til at føre en række udenlandske modebrands i butikken i Randers, og der vil være brilleløsninger til alle og i alle prislejer."
"Det er muligt at låne stel med hjem, så man kan afprøve brillestellet i vante omgivelser, inden man beslutter sig," fortæller Birgitte Glerup.
Glæder sig til samarbejdet
Det er imidlertid ikke kun byens nye optiker, der ser frem til at åbne butikken den 3. marts. Også Søren Pedersen, der er administrerende direktør i Nyt Syn Danmark, har store forventninger til samarbejdet.
"Med Birgittes høje faglighed og vindende væsen er jeg sikker på, at hun er den rigtige til at videreføre og udvikle butikken," siger Søren Pedersen.