Nyt parkeringssystem ventes i drift i løbet af november

Foto: Randers Kommune.
dato

Randers Midtby er i fuld gang med at implementere et nyt parkeringssystem, der vil gøre det lettere for bilister at finde en parkeringsplads.

Systemet vil i realtid vise, hvor der er ledige parkeringspladser og hvor mange, så bilister nemt kan finde derhen. Kameraer på høje master vil tælle ledige pladser, og oplysningerne vil blive vist på skilte.

Dette vil reducere den unødvendige kørsel i midtbyen og udnytte kapaciteten af parkeringspladserne bedre. Systemet er baseret på teknologi, der er gennemtestet og fungerer efter hensigten i andre større byer.

Randers Byråd har bevilget i alt 8,5 millioner kroner til at få etableret det nye parkeringssystem i mindst 10 år.

Skilte og master med kameraer vil blive sat op løbende i de kommende måneder, og systemet vil være i drift stort set samtidig med, at julelysene tændes i Randers Midtby i november.

Kilde: Randers Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook