Randers gymnastiske Forening inviterer forældre til et nyt babymotorikhold fra 4. februar i Foreningshuset i Dronningborg.
Holdet bliver ledet af instruktør og motorisk vejleder Susanne Kristensen, som guider forældre gennem øvelser designet til at styrke de primære sanser og motoriske udvikling hos deres babyer.
Forældrene vil også få inspiration til lege og øvelser, de kan praktisere derhjemme. Det perfekte tilbud for dem på barsel, der ønsker at fokusere på nærvær og udvikling gennem leg.