Selvhjælp Randers introducerer i januar to nye Selvhjælps-Yoga-forløb, der tilbyder randrusianere et pusterum til at finde ro og styrke krop og sind.
Det første forløb, 'Selvhjælps-Yoga for voksne med stress', er designet som et trygt rum, hvor deltagerne kan arbejde med stressreduktion gennem blid yoga og nærvær.
Det andet forløb, 'Selvhjælps-Yoga – Selvværd og Grænser', fokuserer på at styrke deltagerens selvværd og evnen til at mærke egne grænser, så man står stærkere både fysisk og mentalt.
Interesserede kan læse mere om de kommende forløb på Selvhjælp Randers' hjemmeside.