Ny udstilling på Randers Kunstmuseum udforsker det usynlige

dato

Randers Kunstmuseum inviterer besøgende til at opleve en ny udstilling, der udforsker det symboliske spektrum i kunsten. Udstillingen "At male det usynlige - Arild Rosenkrantz" præsenterer værker, der leger med tærskler mellem verdener.

Som en del af udstillingen kan man opleve Alexander Tovborgs værk "Triptykon" fra 2011, skabt i jern. Det store kunstværk er udformet som en metalport og fungerer i dialog med Arild Rosenkrantz' kunst. Designet leder tankerne mod arkitektur fra kirker og templer, hvor det verdslige møder det sakrale, og symbolikken bliver til en kropslig erfaring. Tovborgs værk er venligst udlånt af Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.