Morten Lundhøj er indehaver af Nordicals i Randers, Viborg og Skive.
Han beskæftiger sig med erhvervsmægling, investeringsrådgivning og ejendomsudvikling.
I sine unge dage blev Morten Lundhøj uddannet hos Grundfos – på deres trainee-uddannelse – og efterfølgende, med et HD-studie på Handelshøjskolen i Aarhus, fik han tilskrevet titlerne civiløkonom, ejendomsmægler og valuar på sit CV.
“Hos Nordicals beskæftiger vi os primært med salg og udlejning af alle typer erhvervsejendomme - herunder ejendomme inden for kontor, lager, produktion, butikker samt investeringsejendomme”, fortæller Morten.
“Vi beskæftiger os naturligvis også med diverse vurderinger. Vi udarbejder valuarvurderinger for andelsboligforeninger til årsregnskab - og skulle der eksempelvis opstå en tvist i en huslejesag eller andre sagstyper vedrørende erhvervsejendomme, er jeg af retten udvalgt som syns- og skønsmand” tilføjer indehaveren, som finder sidstnævnte meget lærerigt.
Nordicals skaber resultater baseret på viden og dyb indsigt i markedsforholdene, både internationalt, landsdækkende og lokalt. Nordicals Randers er en del af Danmarks største erhvervsmæglerkæde.
Foto: Privat // Nordicals i Randers er en del af det landsdækkende samlede Nordicals-netværk, som rådgiver med internationalt udsyn, lokal forankring og professionelt overblik.
Erhvervsmægler på rette hylde
Morten Lundhøj startede sin karriere i ´99 som mægler hos Nybolig Erhverv, der sidenhen skiftede navn til Nordicals.
I seks år lagde Morten dog vejen forbi Nordicals Aalborg, men da han i 2009 blev tilbudt at blive indehaver af Nordicals i Randers, Viborg og Skive, slog han til.
“Oprindeligt er jeg fra Viborg-egnen”, fortæller Morten, der med sin store interesse for økonomi, jura, salg og rådgivning, øjnede en optimal mulighed i mæglererhvervet.
“Kombinationen mellem at kunne rådgive fra kontoret til at være med `ude i marken´ skaber en helt speciel dynamik i jobbet”, konstaterer mægleren, som på en helt almindelig dag spænder mellem alt fra besigtigelse og vurdering, til fremvisning, forhandling og udlejning af ejendomme.
“Ejendommenes prisklasser kan være omtrent så forskellige som dagens opgavesæt”, konstaterer Morten og hentyder til eksempelvis et lille kontorlejemål med en månedlig leje på få tusinde kroner, som dernæst kan efterfølges af en sag om en investeringsejendom til over 100.000.000 kr.
Foto: Privat// Investeringsejendomme i den højere prisklasse er også at finde i Nordicals mæglerkartotek.
Nordicals hæver sine kompetencer med rummelig kontaktflade
“Ud fra et meget højt fagligt niveau - med analytisk indsigt i såvel det globale som lokale marked - beskæftiger vi os derfor både med mindre og større sager”, fortæller Morten på indlevende vis.
“Hos Nordicals er vi kendt for at få ting til at lykkes. Vi tilfører værdi i sager, hvor det eksempelvis handler om de økonomiske forhold og fordele ved om- eller tilbygning”.
Foto: Privat // Indehaverne af Nordicals i Randers og Viborg, Morten Lundhøj og Jesper Bruun Fangel.
I sine afdelinger i Randers og Viborg har Morten Lundhøj og Jesper Bruun Fangel tre mæglere og én bogholder, samt to sagsbehandlere, der ligeledes er uddannede ejendomsmæglere.
Deres kompetencefelt formår at afdække behovene hos såvel arkitekter, kommuner, revisorer, advokater, banker med flere – og som Morten udtrykker det, skal man være i stand til at håndtere mange bolde i luften på én gang:
“Nordicals er med i forskellige erhvervsråd og er tilmed mangeårig sponsor for Randers FC. Vi støtter ligeledes op om - og deltager i - flere andre sportslige og aktive netværk i lokalområdet”, slutter Morten Lundhøj.
Tilmeld dig køberkartoteket og se de nyeste erhvervsejendomme før alle andre.
Læs mere om Nordicals og de 2 indehavere, Morten Lundhøj og Jesper Bruun Fangel