LILLEBJØRN har for 4. år i træk haft + 100 sejladser

Bjørnebandemedlemmer foran Lillebjørn
dato

Foreningen til Lillebjørns Bevarelse har nu fået Lillebjørn på land, hvilket skete med hjælp fra de frivillige i Bjørnebanden - som ikke er kriminelle, men frivillige som yder en indsats med vedligeholdelse af skibet og sørger nu for at Lillebjørn har fået afmonteret udstyr så det ikke tager skade under opholdet på land vinteren over. 

Lillebjørn nåede nu for 4. år i træk over 100 sejladser, hvoraf nogle sejladser var sponseret Håndværkerstiftelsen med 2 dages sejladser for deltagere på FERIE CAMP 2024, SPAR NORD, som med et sponsorat gav sejladser til Bifrost, Krisecenteret, Sind, Den blå paraply, Mødrehjælpen, SAM, Slotsgården, Psykiatrien, og Lakridsen. 

Foto: Lillebjørn på vej op af Randers Havn

Samarbejdspartner som GO'RANDERS og Wineboutique, Hadsten har ligeledes haft mange sejladser sidst nævnte med vin/rom smagning - regatta sejladser - og GO'RANDERS har haft gæster hos Karsten Sivsko, Uggelhuse for en fortælling om Uggelhuse og fremstillingen af sivsko flere generationer tilbage.
 
Først omkring april måned 2025 vågner Bjørnebanden op og gør Lillebjørn klar til sæson 2025.
 
Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook