Kreativiteten er det, der driver værket for Christina

Profilbillede
dato

Christina Skjødt fortæller, hvordan hun opretholder interessen efter 17 år i frisørfaget, og hvordan hun fortsætter med at være populær og relevant for forskellige aldersgrupper.

Frisørsalonen Chlou startede Christina Skjødt kort efter, at hun blev udlært som frisør. I dag har hun 1 frisørassistent og 2 elever ansat hos hende. Siden hun startede salonen i 2007, har salonen taget del i de kreative forandringer indenfor branchen og indført flere nye tiltag. 

Der er sket meget indenfor behandlinger og især indenfor farvebehandlinger. Teknikkerne har ændret sig, og vi laver effekter på en helt anden måde. I dag har man alle muligheder som frisør, og produktmæssigt og kreativitetsmæssigt er der ikke mange grænser.


Det er da også det aspekt af faget, som for Christina Skjødt altid har betydet mest. Hun nyder udfordringerne og videreuddanner både hende selv og hendes team. 

For mig er det kreative aspekt det vigtigste. Jeg kan mærke, hvordan det klør i fingrene for at komme i gang og lave arbejdet, når jeg ved, at jeg det bliver et flot resultat. Kreativiteten er det, der driver værket for mig. Jeg var her ikke i dag, hvis jeg ikke blev udfordret.

Og netop den pointe gør, at ejeren af Chlou hele tiden følger med i den konstante udvikling, som både hende selv og hendes team er interesserede i.

Det er principielt ikke noget værre end at lave det samme dag ud og dag ind. I sidste uge var vi i København på et kursus hos Wooma i Balayage, som er en populær farvebehandling, vi skræddersyer til kunden i salonen. Og som noget nyt i salonen er vi også begyndt at lave lashlift og brow lamination.


Christina Skjødt fortæller, at deres nye behandlinger bliver taget godt imod af kunderne, og at de især er blevet populære blandt unge kvinder. 

Hvis man vil bevare de unge kunder er man nødt til at tilbyde de behandlinger, der trender lige nu. Vi er også fulgt med i udviklingen og bruger primært Instagram til at vise vores produkter og resultater og give kunderne informationer.

Christina Skjødt trækker en smule på smilebåndet, da jeg spørger hende, om hun stadigvæk nyder sit fag. 

2020 har været et specielt år, men man er selv med til at gøre sin hverdag spændende, og jeg startede på frisøruddannelsen, fordi jeg elskede at lægge folks makeup og ordne hår. Det er den kreativitet, som driver mig.

Du kan følge med salon Chlous behandlinger på deres Instagram og blive inspireret af deres flotte farvninger. 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Chlou / Christina Skjødt

Seneste på facebook