BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en madentusiast med stort M og vil du gerne arbejde et sted, hvor du kan nørde madspild, økologi og bæredygtighed?
Matcher du vores vision: ”DinnerdeLuxe har en vision, der bygger på en passion: At servere madoplevelser ind i hjertet på vores kunder. Derfor skal vi lægge kræfter og ærlighed i alt, hvad vi laver. Vi vil sætte nye standarder indenfor catering. Vi vil tilbyde mad og service i top, så ingen er i tvivl om, hvem vi er, hvor vi er og hvorfor vi er her.”
Elsker du at arbejde som kok, men er du kørt sur i de sene arbejdstider om aftenen og i weekenden?
Du er:
Kok/Cater eller lign. gerne med en køkkenfaglig uddannelse og selvfølgelig vild med alt, hvad der handler om mad. Din faglige rygsæk er godt fyldt op, og du er vant til at være kreativ i et køkken og kreere masser af farverige og smagfulde retter. Det er ikke et krav, at du er faglært indenfor feltet, men et must at du har erfaring og er virkelig god til faget, gerne erfaring fra kantineverdenen på en uddannelsesinstitution, men ikke et must.
Som person er du positiv, og det falder dig naturligt at være serviceminded overfor kunderne. Desuden synes du, det er fedt at arbejde i en kantine i et uddannelsesmiljø, hvor både den unge studerende og den ansatte på skolen bliver din kunde.
Jobbet:
Jobbet som kok/køkkenmedhjælper hos Randers Statsskole er en unik mulighed for dig til at blive en del af et moderne kantinekoncept ved navn Grab’N Go med kantiner rundt om i hele landet. Arbejdstiden ligger i spændet mellem kl. 06 og 16, aften arrangementer kan forekomme.
Arbejdsopgaver:
I stillingen vil du i høj grad indgå i den daglige produktion af velsmagende mad lavet fra bunden, anretning af dagens mødeforplejning og du også skal hjælpe med at betjene kunder i salgs-området, hvis der er brug for det. Jobbet indebærer også forskellige praktiske opgaver i køkkenet som opfyldning og rengøring, eller hvor der ellers er brug for du går til hånde. Der vil vær rotation i jobfunktionerne, så det er både kold som varmt køkken du skal håndtere.
Vi tilbyder:
En spændende fuldtidsstilling med ansvar og gode muligheder for at sætte dit præg på både smag og arbejdsgange.
Desuden tilbyder vi gode muligheder for videreudvikling, hvor du vil få adgang til adskillige kurser og kompetenceløft igennem vores eget akademi.
Spørgsmål?
Kontakt Drift- og Kundechef Kenneth på job.kenneth@dinnerdeluxe.dk eller på telefon 25282888.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rigtige kandidat er fundet, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag!
Send ansøgning og CV (meget gerne med referencer) til job.kenneth@dinnerdeluxe.dk. Skriv ”Kok/Køkkenmedhjælper Randers Statsskole” i emnefeltet. Hvis du påfører dine referencer, betragter vi det som et samtykke til at måtte kontakte dem.
Grundet GDPR skal du være opmærksom på, at ansøgninger kun kan mailes til ovenstående mailadresse. Oplys kun de nødvendige personoplysninger som dit navn, telefonnummer og mailadresse, så vi kan kontakte dig ved spørgsmål eller tilbud om samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DINNERDELUXE ApS, Egsagervej, 8230 Åbyhøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982586