Kloakarbejde ændrer trafikken - se her hvor

Profilbillede
dato

Vandmiljø Randers udskifter kloakledninger i krydset Løgstørvej/Bøsbrovej. Derfor vil der fra i dag den 3. maj og frem til 14. maj 2021 være prioriteret kørsel på Bøsbrovej. Løgstørvej bliver afspærret i nordvestlig retning. Bilister og busser bliver i perioden dirigeret ad omveje.

Trafikanter i Vorup kan i 12 dage se frem til, at en midlertidig lysregulering på Bøsbrovej lader dem passere Vandmiljø Randers’ kloakarbejde. I dag den 3. maj inddrager forsyningen det ene spor på Bøsbrovej, så passage ved udgravningen (underboring af nye kloakledninger) kan foregå forsvarligt for både trafikanter og mandskab. 

"Den prioriterede kørsel på Bøsbrovej og afspærring af muligheden for at dreje ind ad Løgstørvej i nordvestlig retning vil påvirke trafikken. Krydset modtager en del trafik heriblandt bustrafik, fortæller Bjarne Svensson," projektleder i Vandmiljø Randers.

Derfor håber han og kollegerne i Vandmiljø Randers, at trafikanterne forbereder sig på alternative ruter.

"Vi har de sidste par uger skiftet de gamle kloakledninger i Skivevej, Gurrevej og Løgstørvej, og nu er vi kommet til de ledninger, der går gennem krydset. Der er tale om store ledninger, som vi skal grave et godt stykke ned i jorden til. Mens vi arbejder, er vi nødt til at holde en del af krydset fuldstændigt lukket," forklarer Bjarne Svensson, der bl.a. står for separatkloakeringen i Vorup.

Arbejdet fortsætter ad Bøsbrovej

Det er dog ikke helt slut med omveje fra den 14. maj. Efter arbejdet i krydset fortsætter kloakarbejdet nemlig videre ad Bøsbrovej. Her vil den prioriterede kørsel fastholdes, indtil kloakarbejdet i Bøsbrovej afsluttes i slutningen af juni. 

Kilde: Bøsbrovej bliver fra mandag den 3. maj et-sporet med prioriteret kørsel og en del af trafikken på Løgstørvej blokeres, mens Vandmiljø Randers skifter kloakledninger. Prioriteret kørsel på Bøsbrovej skal sende bilister sikkert forbi udgravningen // Mia Kirkegaard Pedersen & Bjarne Svensson // Redaktionen

Seneste på facebook