Fredag løb Karrieredagen af stablen i Cepheus Park Randers, hvor over 200 studerende, nyuddannede og jobsøgende fik mulighed for at møde 24 lokale virksomheder. Arrangementet, der blev afholdt af Randers Kommune, havde til formål at bygge bro mellem arbejdsgivere og potentielle medarbejdere gennem samtaler om job, praktik og projektsamarbejder.
Karrieredagen er en del af Randers Kommune Erhvervs indsats for at matche virksomheder med de nødvendige kompetencer og samtidig fremhæve de mange karrieremuligheder i området. Det blev en dag med stor aktivitet og samtaler, der måske kan blive starten på nye karriereveje for de mange fremmødte.
Kilde: Randers Kommune