Indlevering af juletræer i Randers

Profilbillede
dato

Juleaften er overstået og selvom at både første og anden juledag er klaret, ja så står juletræet stadig og pynter i stuen med al sin pynt. Årets sidste dag skal dog snart oprinde og i den forbindelse er det også blevet tid til, at skifte juletræet ud med masser af guldglimmer og konfetti, men hvor gør man egentlig af juletræet efter julen?

Det har Havnens Materielgård i Randers et rigtig godt bud på, idet de igen i år har åbnet op for at borgerne kan indlevere deres juletræer.

Har du derfor valgt, at aflevere dit gamle juletræ på hjørnet af Moltkesgade og Toldbodgade i Randers har du ikke kun taget et godt valg omkring miljøet, men også hjulpet fjordens fiskeyngel.

De mange indleverede juletræer bliver nemlig brugt til et faskingærde i Randers Fjord således, at de er med til at spærre for al den jord og sand, der ellers ville blive skyllet ud i fjorden. Hvad angår fjordens fiskeyngel søger de ind mellem de mange grandtræer.

Gør en forskel for miljøet

Har du endnu ikke fået skaffet dig af med dit gamle juletræ er der dog ingen grund til, at stresse. Du kan aflevere dit brugte juletræ helt frem til mandag den 31. januar 2022, dog skal al pynt, juletræsfødder samt andre skruer være fjernet inden aflevering. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook