H.M. Dronningen introduceret til krolf i Øster Bjerregrav

Foto: Randers Kommune.
dato

Hendes Majestæt Dronningen besøgte Øster Bjerregrav Aktivitetspark for at opleve et lokalsamfund, der er kendt for sin evne til at skabe udvikling.

Dronningen blev introduceret til lokalsamfundets fortælling om at løfte i flok, herunder historien om de lokale krolfspilleres fællesskab, der har bidraget til at skabe en turnering for krolfspillere i hele Østjylland.

Per Tøttrup, formand for Senioridræt i Øster Bjerregrav, fortæller om fællesskabet: "Vores seniorklub er en underafdeling af Bjerregrav Boldklub. Vi er omkring 100 medlemmer, der kommer fra lokalområdet og de omkringliggende byer. Vi dyrker gymnastik om vinteren, men i sommermånederne er det krolf, vi går op i."

Krolf er en blanding af kroket og golf, hvor man bruger kroketkøllen til at skyde kuglen i golfhullet. Spillet er sjovt og ikke konditionskrævende, og alle kan spille mod hinanden uanset alder og køn. Efter spillet samles spillerne i Aktivitetshuset til kaffe og kage, hvor de dyrker den sociale del af spillet.


https://www.randers.dk/nyheder/hm-dronningen-introduceret-til-krolf-i-oester-bjerregrav/
Kilde: Randers Kommune

Seneste på facebook