Gravermedhjælper til Haslund-Ølst kirkegårde
Haslund-Ølst Sognes Menighedsråd søger en gravermedhjælper til Haslund og Ølst kirkegårde.
Stillingen kan tilrettelægges på én af følgende måder: En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med vinterhjemsendelse i perioden fra 1. december til 31. januar Eller: En fleksibel deltidsansættelse med aflønning for 31 timer om ugen hele året.
Den endelige ansættelsesform aftales nærmere i forbindelse med ansættelsen.
Om Haslund-Ølst pastorat
Haslund-Ølst pastorat består af to kirker og to kirkegårde, hvor kirke- og kirkegårdslivet har en vigtig lokal betydning. Medarbejderne, menighedsrådet og vores sognepræster arbejder for et aktivt og nærværende kirke- og sogneliv, hvor der er plads til både tradition, fællesskab, fordybelse og udfoldelse.
Som gravermedhjælper bliver du en del af den praktiske hverdag omkring kirkegårdene og kirkerne. I samarbejde med graveren har du opgaven med at holde kirkegårdene velplejede, værdige og indbydende for besøgende, pårørende og menighed.
Vi kan tilbyde
Vi kan tilbyde en stilling med varierede praktiske opgaver på to kirkegårde, hvor årstiderne præger arbejdet.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på ansvarlighed, samarbejde og god service over for kirkegårdens brugere. Arbejdet er i tæt samarbejde med graver, menighedsråd og øvrige medarbejdere.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:
· vedligeholdelse og pleje af kirkegårdenes grønne områder
· renholdelse, lugning, beskæring og græsklipning
· plantning, grandækning og andet sæsonarbejde
· medvirken ved begravelser og urnenedsættelser
- afløser for graveren ved sygdom og ferie, herunder også kirkelige handlinger
· praktiske opgaver omkring kirker, kirkegårde og udenomsarealer
· øvrige opgaver efter aftale med graver og menighedsråd
Vi forventer, at du
· har lyst til at arbejde udendørs i al slags vejr
· har sans for orden, kvalitet og det æstetiske udtryk på en kirkegård
· kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre
· møder mennesker venligt, roligt og respektfuldt
· er fleksibel i forhold til opgaver og sæsonudsving
· er stabil, ansvarsbevidst og praktisk anlagt
· gerne har erfaring med grønt arbejde, kirkegårdsarbejde, gartneri eller lignende
Det vil være en fordel, hvis du har kørekort og mulighed for at benytte egen bil i forbindelse med arbejdet. Der vil blive indhentet straffeattest efter nærmere aftale.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker ved Haslund-Ølst Sognes Menighedsråd.
Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og 3F Fagligt Fælles Forbund og hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, nu Offentlig Ansattes Organisationer. Aftalerne kan ses på Folkekirkens Intranet.
Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land uden gartnerisk uddannelse i en fuldtidsstilling:
· kr. 296.342,65, trin 1
· kr. 301.648,94, trin 2
Med gartnerisk uddannelse:
· kr. 333.927,60, trin 1
· kr. 343.844,42, trin 2
Ved deltidsansættelse aflønnes forholdsmæssigt efter det aftalte timetal.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ellis Juul, telefon 20 77 32 12
Ansøgning med relevante bilag sendes til:
8135fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest:
29.06.2026
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted:
snarest herefter.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Se mere om os på www.haslund-olst-kirke.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Haslund-Ølst Menighedsråd, Eriksborgvej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4b53e402-03ba-4c9e-a0b3-54a74888ad59