Da Gas & Vandmesteren Thomas Rønnow i 2000 startede op som selvstændig VVS'er var det med ydmyge ambitioner for fremtiden. Planen var, at firmaet skulle startes og køres som en enkeltmandsvirksomhed, indtil den dag, han ville trække sig tilbage.
I dag, lidt over 20 år senere, er virksomheden dog vokset betydeligt, hvor Thomas råder over 10 ansatte fordelt på VVS og murerarbejde, og hvor sønnen står klar til at overtage firmaet, når engang han går på pension.
Lokalt forankret VVS´er i Randers
Til trods for vokseværk i det engang lille firma, er det vigtigt for Thomas Rønnow, at firmaet bevarer ydmyghed og integritet - samt forbliver lokalt forankrede i Randers og omegn, hvor Gas- & Vandmesteren aldrig må blive for fin til kun at ville indlade sig på de større opgaver:
“En af vores styrker er nok, at det er muligt at lave aftaler med os, inden for både stort og småt, med meget kort varsel. Vores kunder behøver ikke at ringe og bestille tid flere dage og uger i forvejen. Springer et vandrør, skal vandlåsen skiftes, eller kommer du ud for andre akutte situationer, kan du som kunde regne med, at vi tropper op og løser din opgave med det samme. Kunderne skal kunne regne med os,” fortæller Thomas.
Foruden tusindvis af privatkunder, heraf rigtig mange gengangere, har Gas & Vandmesteren også mange større erhvervskunder, ligesom at de generelt også påtager sig flere større opgaver inden for gas og vand.
Herunder større opgaver med indlægning af varme i produktionshaller, installation, montering og vedligeholdelse af nye lufttryksanlæg, varmepumper, solceller og meget mere.
Sloganet “VVS installatør - Alt i gas og vand i Randers - Nyt eller reparation” afslører også, at Gas & Vandmesteren har en bred ekspertise.
Udover mindre reparationer i hjemmet, er der derfor heller ikke nogle opgaver, som fylder mere end andre, fortæller Thomas Rønnow, hvordan dagene kan være meget forskellige, og byde på alt fra udskiftning af og service på gamle gasfyr, arbejde med fjernvarme og varmepumper eller rådgivning i forhold til gas, vand og varme i hjemmet.
Foto: Privat // Hele holdet fra Gas & Vandmesteren
Et familieforetagende med bror og søn
Selvom Thomas Rønnow, der i efteråret blev 50 år, stadig har en del år tilbage på arbejdsmarkedet, er han allerede nu begyndt at gøre sig tanker om firmaets fremtid.
“Min søn har i mange år været ansat i firmaet, hvor han i dag også er en del af firmaets ledelse. Det ligger derfor også til højrebenet, at han skal køres i stilling til at overtage virksomheden, når jeg engang nærmer mig pension,” fortæller Thomas.
Sønnen Mads Rønnow, er dog ikke det eneste familiemedlem i det lille firma.
Også Thomas Rønnows bror, mureren Per Rønnow, arbejder han sammen med i firmaet Murermester Rønnow, som Thomas og hans bror ejer i fællesskab.
Det er dog langt fra en forudsætning, at man skal være en del af familien for at få arbejde i virksomheden, slår Thomas fast.
Det vigtigste er her, at de ansatte er dygtige og motiverede i deres arbejde, og at de formår at være både venlige og professionelle i kontakt med kunderne og kolleger.
For de, der kan tilpasse sig dette, kan Gas & Vandmesteren tilbyde nogle trygge og stabile rammer i den anden retning:
“Vi har ikke ambitioner om at udvide markant. Vi skal blive i Randers og omegn. Dertil vil vi gerne bevare ydmygheden, og aldrig slå et større brød op, end vi selv kan håndtere. Vi kommer derfor heller ikke til at ansætte mange nye på grund af en midlertidig travlhed i firmaet. De som bliver ansat i firmaet, vil vi gerne beholde langsigtet også”, afslutter Thomas.
Gas & Vandmesteren holder i dag til i Randers på deres nyindviede adresse på Grenåvej 24. Hvis du vil vide mere, kan du besøge Gas og Vandmesterens hjemmeside eller besøge dem på deres Facebookside.