Frivillige hyldet ved årlig mønstring i Randers

dato

Torsdag aften afholdt Beredskab & Sikkerhed - Frivilligenheden Randers deres årlige mønstring på Langvang. Aftenen bød på taler fra viceborgmester Niels Jørgen Thomsen, beredskabsdirektør Morten Sønderby og daglig leder Henrik Pedersen.

I forbindelse med arrangementet blev der uddelt 10 års tegn til André Stensgaard Hegelund. Derudover blev Isabella Kjeldsen kåret som årets brandkadet, mens Carl Frederik Heerfordt modtog prisen som årets frivillig.

Efter de officielle taler og hædringer var der tid til spisning og hyggeligt samvær blandt de involverede.