Fritid For Alle udvider indsatsen og inkluderer seks nye skoler i 2023

Foto: Randers kommune. Nu skal børn og unge i Harridslev, Spentrup og Øster Tørslev også have støtte til fritidsaktiviteter, hvis de har brug for det. Læs mere på www.randers.dk/fritidforalle
dato

Nu kan børnene i Øster Tørslev, Spentrup og Harridslev også få social og økonomisk støtte til at begynde til en fritidsaktivitet. Det er Randers Kommunes projekt Fritid For Alle, der faciliterer indsatsen, og forventningen er, at de sammen med de frivillige organisationer og foreninger kan hjælpe 300 børn i 2023.

Mange familier kan nok nikke genkendende til, at børnene må undvære fritidsaktiviteter. Faktisk er det 39% af familier med børn mellem 6 og 17 år, der må sige nej til børn, der ønsker at dyrke fodbold, svømning eller gymnastik, fordi der ikke er råd til det.

Det er ifølge Randers Kommune alt for mange familier, derfor blev projektet Fritid For Alle søsat i 2022 med formål at skaffe social og økonomisk støtte til børn, der ikke kan, men gerne vil begynde til en fritidsaktivitet.

"Vi kan jo se sort på hvidt, at det er en udfordring for rigtig mange familier at prioritere penge til børnenes fritidsaktivitet. Vi har fokus på børn og unges trivsel, som er en udfordring for tiden. Vi tror på, at fritidsaktiviteter kan hjælpe på det," siger Randers Kommunes fritidskoordinator Sammy Elshikh.


https://www.randers.dk/nyheder/fritid-for-alle-udvider-indsatsen-og-inkluderer-seks-nye-skoler-i-2023/
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook