Foreningen til Lillebjørns Bevarelse sejlede den 13. oktober LILLEBJØRN til Bønnerup.
Ansvarlig for sejladsen, Michael Vejstrup, havde check på vejrguderne og det blev en rolig sejlads i ikke helt vante bølger. Sidste tur var i maj 2019 efter et tidligere værft ophold på Bønnerup Strand Skibs- og Bådebyggeri.
Rekordår for Lillebjørn
LILLEBJØRN har i sæsonen 2021 haft et rekordår med 106 sejladser mod et gennemsnitligt år med cirka 75 sejladser. Corona-situationen har haft indflydelse, idet flere af bestillinger gav udtryk for modtagelse af midler, som skulle øremærkes til fællesskabsoplevelser, som LILLEBJØRN kan tilbyde på den naturrige Randers Fjord.
LILLEBJØRN skal blandt andet have dæmpet motorstøjen til gavn for gæsterne samt andre fornødne vedligeholdelsesopgaver.
LILLEBJØRN forventes at kunne starte sæsonen i 2022 i starten af maj måned "ship shape" med nye oplevelses muligheder. Blandt andet sejlads til Uggelhuse med foredrag af "Karsten Sivsko" ombord på LILLEBJØRN i tæt samarbejde med GoRanders.
LILLEBJØRN søger flere skippere, som kunne være tænke sig at sejle LILLEBJØRN sammen med det nuværende team på 10 skippere og 15 matroser.