Flæskesteg udsolgt på ingen tid - stor frustration hos kunder

Foto: Stock Photo. Rema1000 Hornbæk løb i torsdags tør for flæskesteg.
Profilbillede
dato

Der er billig flæskesteg i rigtig mange butikker for tiden, og i REMA 1000 Hornbæk i Randers løb de hurtigt tør for tilbuddet. Det har ført til en del frustration hos kunderne. 

Indimellem er en vare så billig, at det næsten er for meget af det gode. Sådan gik det, da REMA 1000 lovede ultra-billig flæskesteg til kunderne. De blev nemlig hurtigt udsolgt, og mange kunder gik forgæves, skriver Randers Amtsavis.

Det var REMA 1000 Hornbæk ude og undskylde for på deres Facebook-side, og de har lovet, at der nu er sat alle sejl ind for at skaffe flere op mod jul. Men de er klar over, at det er frustrerende for kunderne at gå forgæves.

Det er faktisk også frustrerende for dem i butikken. Derfor er antallet sat ned til én per kunde, for så holder lageret måske til jul, fortæller Troels Rysholt Poulsen, som er butikschef i Rema 1000 Hornbæk, til avisen.

Manglen på flæskestege har nemlig gjort, at visse kunder er blevet så sure, at de har skældt de ansatte ud. Noget ingen ønsker, deres ansatte skal udsættes for, og derfor er antallet nu sat ned. Samtidig er kunderne blevet forsikret om, at der er nye forsyninger til den sidste uge op mod jul – forhåbentlig skaber det ro på situationen.

Kilde: amtsavisen.dk

Seneste på facebook