Festlig nytårsparole afholdt på Langvang i Randers

dato

Beredskab & Sikkerhed - Randers, Favrskov, Djursland afholdt i aften nytårsparole for deres frivillige og brandkadetter på Langvang i Randers.

Aftenen bød på taler fra Viceborgmester Niels Jørgen Thomsen, Beredskabsdirektør Morten Sønderby og daglig leder Henrik Pedersen. Der blev uddelt priser og hædersbevisninger, hvor André Stensgaard Hegelund modtog 10 års tegn, og Isabella Kjeldsen blev kåret til årets Brandkadet. Carl Frederik Heerfordt fik æren som årets frivillige.

Derudover fik 13 brandkadetter diplomer for fuldført grundforløb. Christian Engelbrecht Pedersen, nyt medlem af Beredskabskommissionen, deltog også og delte sine tanker om det danske beredskab med de fremmødte.