Fælleselevråd har anbefalinger til skoler og politikere

dato

Randers Fælleselevråd har afsluttet sit mødeår med en række projekter og anbefalinger til skolerne og politikerne. Fælleselevrådet har arbejdet i forskellige projektgrupper med konkrete produkter til skolerne samt anbefalinger til skoler og politikere.

En af de vigtigste projekter, som fælleselevrådet har arbejdet med, er unge og nikotin. Fælleselevrådet har i to projektgrupper arbejdet med forebyggelse og en tidlig indsats i mellemtrinnet samt forældrenes rolle i at tackle problematikken.

Fælleselevrådet mener, at den forebyggende indsats er et vigtigt værktøj til at sikre, at færre unge begynder på nikotinprodukter. Det er lettere at forebygge end at få unge, der allerede benytter sig af nikotinprodukter, til at stoppe med at bruge dem.

Derfor skal man allerede have fat i eleverne allerede i mellemtrinnet, da det er her, nogle af eleverne stifter bekendtskab med nikotin. Også forældrene skal klædes på til at tage snakken med deres børn. For eksempel med information om nikotinprodukterne ved forældremøder.

Fælleselevrådet har også en anbefaling til politikerne og skolerne, at man har fokus på at forbedre de fysiske rammer og indeklimaet på skolerne og på at sikre gode skolemøbler.

Det har stor betydning for elevernes trivsel og læring. Derfor håber fælleselevrådet også, at det, at alle folkeskolerne nu får undervisningsmiljørepræsentanter, vil være med til at sætte undervisningsmiljøet på dagsordenen.

Anbefalingerne fra Randers Fælleselevråd blev overrakt til formanden for Randers Kommunes Skole- og uddannelsesudvalg Lise-Lotte Leervad Larsen på fælleselevrådsmødet den 20. april 2023. Formandskabet vil på det kommende udvalgsmøde mandag den 12. juni 2023 fremlægge for hele skole- og uddannelsesudvalget.

Kilde: Randers Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook