I denne uge dykker elever fra Randers Realskole ned i temaet frivillighed som en del af den grønne omstilling i samarbejde med GreenEdTech og Grundfos. Eleverne fra 7.B, 7.C, 8.D og 8.I deltager i projektugen, hvor de undersøger, hvordan man bedst kan motivere og fastholde frivillige.
De første dage har budt på praktiske aktiviteter, hvor eleverne blandt andet har indsamlet affald i lokalområdet, skabt kreative upcycling-projekter fra genbrugsguld og assisteret i fødevaredistribution hos Fødekæden Randers og Fødevarebanken. Eleverne har også besøgt Randers Naturcenter for at interviewe deres frivillige.
Fredag fremlægger eleverne deres idéer for et dommerpanel bestående af repræsentanter fra partnerorganisationerne. Her vil de præsentere innovative løsninger for at fremme frivillighed i bæredygtighedsprojekter.