Eftermiddagssang på Randers Bibliotek: Mørk er november?

Peter Elmelund, Marie Garsdal Brøsted og Signe Winther Brinkmann spiller og synger for til eftermiddagssang den sidste onsdag i oktober på biblioteket. 
dato

Fællessang på Randers Bibliotek er for alle, der har lyst til at mødes i et fællesskab med fokus på sang og musik – og en god kop kaffe eller te til at skylle efter med.

I porten til en af årets mørkeste måneder, kan man lysne sindet med fællessang på Randers Bibliotek. Det foregår onsdag den 30. november klokken 16.30 – 17 under glaspyramiden på Hovedbiblioteket i Stemannsgade.

”Vi har valgt overskriften ’Mørk er november?’. Spørgsmålstegnet er vigtigt, for selvom vi står over for den mørke måned, behøver alting jo ikke at se sort ud, vel?” siger biblioteksmusikant Peter Elmelund, der akkompagnerer på guitar til fællessang.

Denne måneds sangvælgere er Signe Winther Brinkmann og Marie Garsdal Brøsted, og programmet byder på sange af blandt andre Grundtvig, Bjørnvig, Carl Emil Petersen, Benny Andersen og Poul Henningsen.

Sangene er fra Højskolesangbogen og består af gamle klassikere som ”Tit er jeg glad” og ”Stille hjerte, sol går ned” og nye perler som ”Hold håbet op” og ”Frit land”.

Der er fri entre, ingen tilmelding – og der er altid kaffe på kanden, så man kan få en hyggelig snak efter fællessangen.

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook