Efterårstravlhed i byens parker

Foto: Randers Kommune.
dato

I de kommende fem uger vil byparkerne i Randers summe af aktivitet, når træer skal beskæres og fældes.

Dette arbejde er resultatet af en grundig gennemgang og vurdering af træernes sundhed, med det formål at skabe mere plads til trævækst og fjerne potentielt farlige træer.

Beskæringen vil også forbedre udsigten i parkerne, hvilket vil øge gæsternes æstetiske og rekreative oplevelse.

Arbejdet udføres med stor hensyntagen til biodiversitet og bevaring af gamle træer.

"Vi har flere træer i parkerne, der er omkring 150 år gamle. Dem vil vi gerne bevare, og de har brug for plads og lys. Vi gør det både af hensyn til træerne, men også af hensyn til de plante- og dyrearter, der er afhængige af de gamle træer," udtaler skov- og landskabsingeniør i Randers Kommune, Sigrid Lynæs.


https://www.randers.dk/nyheder/efteraarstravlhed-i-byens-parker/
Kilde: Randers Kommune

Seneste på facebook