Dronningborg Boldklub glæder sig over foreningssportens genåbning

Profilbillede
dato

Fodbold: Myndighederne gav i sidste uge grønt lys til, at foreningssport med udendørs idræt, fra d. 1. marts, måtte genåbne med forsamlinger op til 25 personer. Dette var en nyhed, der bragte glæde i Dronningborg, hvor mange unge mennesker længe har ventet på, at kunne komme ud på fodboldbanerne igen og deltage i sporten og fællesskabet. 

Glæden var stor da klubbens U7, U12 og U13-drenge igen, efter den lange nedlukning, kunne snøre støvlerne og løbe afsted med en bold på kunstgræsset. 

De i alt 40 børn blev inddelt i tre områder, hvor de kunne spille til stor fornøjelse. 

Dronningborg Boldklub har i alt 450 fodboldspillere, som alle kan se frem til at vende tilbage i løbet af ugen. 

Den lange nedlukningsperiode har kostet foreningsmedlemmer landet rundt, men 

Dronningborg kan glæde sig over og varme sig ved den store loyalitet som er blevet vist fra deres medlemmer og sponsorere.  

Fodboldens corona-regler

Pr. 1. marts 2021 er det tilladt at forsamles op til 25 personer i forbindelse med udendørs idrætsaktiviteter i foreninger. En række forhold skal dog stadig være opfyldt:

  • Forsamlingsloftet på 25 personer gælder både for træning og kamp.
  • Forsamlingsloftet på 25 personer gælder for alle aldersgrupper.
  • Forsamlingsloftet på 25 personer gælder kun for den organiserede foreningsidræt.
  • I de 25 personer tæller trænere, dommere og udskiftere også med.
  • En træner må ikke stå for træningen af mere end én træningsgruppe af gangen. Træneren tæller med i de 25 personer, som en gruppe må bestå af.
  • Tilskuere ved idrætsaktiviteter er ikke tilladt.
  • Al indendørs idræt og foreningsaktivitet skal holdes lukket.
  • Omklædningsrum, toiletter og opbevaringsskure kan holdes åbne for kortvarig brug, men ikke for anden ophold. At tage bad i omklædningsrum er ikke tilladt.
  • Klubhuse skal fortsat holdes lukket.
  • Professionel fodbold er fortsat undtaget forsamlingsforbuddet.
Kilde: Redaktion

Seneste på facebook