BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Med direkte reference til vores CEO søger Wind Estate en meget vigtig spiller til holdet af kompetente medarbejdere på vores hovedkontor i Randers. Som direktionsassistent bliver du blæksprutten, der bliver involveret i en bred vifte af opgaver, og du kommer til at spille en væsentlig rolle i forhold til HR, branding, senior management teamet og bestyrelsen. Dit hovedfokus bliver opfølgning på og sikring af, at aktiviteter finder sted i tråd med vores allerede definerede processer og procedurer. Du får således en bred kontaktflade til hele organisationen i Danmark og i UK men især i understøttelsen af vores CEO og senior management-team.
Om jobbet:
Afhængigt af kandidaten vil jobbet udvikle sig med tiden. På stående fod er følgende opgaver defineret:
- Tovholder på vores årshjul, dvs. opdatering, opfølgning og varetagelse af afledte opgaver.
- Ansvarlig for SharePoint ift. vedligehold, indhold, struktur og adgange.
- Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside(r) og LinkedIn-profil samt koordinere vores branding- og presserelaterede opgaver.
- Sikre overholdelse af databeskyttelseslovgivningen (GDPR).
- Håndtering af lodsejeraftaler samt tinglysning af disse.
- Indkaldelse til og referater af senior møder.
- Bestyrelses facilitering og virksomhedsregistrering.
- Booke fly og hotel samt koordinere møder og større arrangementer.
- Varetagelse af frokostordningen, småindkøb samt øvrige ad hoc-opgaver.
Kvalifikationer:
- Du har flere års erfaring fra lignende stilling. Interesse for og gerne kendskab til væsentlig lovgivning så som GDPR og tilsvarende vil være en fordel men er ikke et krav.
- Du er ikke bange for at tage fat og trives med mange og forskellige bolde i luften samtidigt.
- Du har flair for IT og kan uproblematisk begå dig i MS Office og gerne Excel. Erfaring med SharePoint og andre applikationer vil være at foretrække.
- Udover dansk taler og skriver du flydende engelsk.
- Du er teamplayer, har et positivt mindset og udviser en høj grad af ”can do”-attitude.
Vi tilbyder:
For den rette person tilbyder vi et særdeles spændende job med stor berøringsflade til de forskellige stakeholders. Jobbet har en god afveksling mellem små og store opgaver, og du vil blive ansat med frihed under ansvar og kan selv tilrettelægge meget af din hverdag. Mulighed for hjemmearbejde ca. én dag om ugen.
Om virksomheden:
Wind Estate har de sidste 15 år udviklet primært onshore vind i Danmark. I dag er vi trods en stab på blot 50 medarbejdere en af Danmarks største spillere indenfor udvikling af vindmølle- og solcelleprojekter. Vi har godt 400 vindmøller i drift og har siden starten udvidet vores markeder fra Danmark til Storbritannien og fra land og til havs og fra vind til sol. Wind Estate blev i 2021 opkøbt af den engelske kapitalfond iCON Infrastructure der investerer i div. infrastruktur selskaber, herunder virksomheder der supporterer den grønne omstilling. Vi er stolte af vores virksomhed og ydmyge overfor den opgave vi står overfor nu, nemlig at sikre vi accelererer udbygning af grøn energi og vækster vores virksomhed på en ordentlig og profitabel måde samtidigt med, at vi har fuld fokus på at være et godt, inkluderende, udviklende, og sjovt sted at arbejde.
Interesseret?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-ansvarlig, Line Foged på tlf. 3060 4480.
Er du interesseret, så send os hurtigst muligt din ansøgning og CV på recruitments@windestate.com. Ansøgninger behandles løbende, da vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt. Wind Estate ser en styrke i mangfoldighed, lighed og inklusion, og vi opfordrer alle med de rette kvalifikationer at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
WIND ESTATE A/S, Læsøvej, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013047