Dedikeret og fagligt stærk sygeplejerske søges til børneindsats i Randers Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam søger lige nu en sygeplejerske, som gerne vil være afløser på et team i en igangværende indsats. Du vil blive en del af et kompetent team, der gennem behandling af et barn med særlige forudsætninger, er medvirkende til at gøre en betydningsfuld forskel for både barnet og familien.

 

Den konkrete indsats
Indsatsen foregår i familiens hjem i Randers Kommune. Derfor er det vigtigt, at du forstår at kombinere ansvar og empati med respekt for familiens private hjem.

Barnet har en kort tarm, hvilket gør, at barnet drikker sin ernæring i dagstid, og får sondeernæring på pumpe om natten. Desuden er der ordination på C-pap – derfor er dette en opgave som også varetages. Du får oplæring inden første vagt i bl.a. brug af C-pap og sonde.

Der er også træning af ADL og PADL aktiviteter, samt øvelser som laves i tæt samarbejde med barnet og barnets forældre.

 

Vi leder efter dig, der:

  • Kan understøtte barnets behov for en struktureret hverdag med fokus på forudsigelighed.
  • Kan sikre god, pædagogisk inddragelse af barnet, så der kontinuerligt er fokus på udvikling.
  • Har forståelse for at arbejde i det private hjem og skabe et godt samarbejde med familien.
  • Det er et plus, hvis du erfaring med brug af C-pap og sonde – eller at du har mod på at lære det.
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel.

Du bliver fast afløser på 15 timer om ugen i gennemsnit. Med det mener vi, at timetallet kan variere fra uge til uge afhængigt af hvor mange vagter, du dækker. Men vi sigter efter 15 timer om ugen i gennemsnit.

Som afløser skal du kunne træde til med kort varsel i forbindelse med sygdom, ferie mm. Det kan også være, at vi sammen kan aftale et fast antal vagter på en måned.

Vagtformen er eftermiddag/aftenvagter, der henholdsvis ligger fra kl. 12.00/13.30 - 22.00 og nattevagter der ligger fra 22.00 – 8.30. Der er vagtdækning alle ugens dage. 

 

En virksomhed bygget på faglighed og respekt for familien

Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er vi ambitiøse og stræber efter en høj faglig standard i alt, hvad vi laver – og især ude i indsatsen. Familien skal kunne føle sig trygge og vide, at barnet får den bedst mulige pleje og støtte.

Det kan være grænseoverskridende for en familie at skulle have hjælp i hjemmet. Derfor vægter vi højt, at vi integrerer os i deres hverdag på en respektfuld måde, som stadig tillader, at de kan være en familie. Du skal kunne balancere at være fluen på væggen og give plads til familien, mens du fokuserer på barnets behov.

Selvom din arbejdsplads bliver i familiens hjem i Randers Kommune, så er du stadig en del af et team – og med det mener vi ikke bare det team, der er tilknyttet familien, men også hele Børneteamet. Vi løfter opgaverne i fællesskab med fokus på at give barnet og familien tryghed. Der er tilknyttet en fast teamleder til hver indsats, og selvom I arbejder på geografisk afstand af hinanden, så vil din teamleder altid have din ryg. Vi er et team, og vi lykkes sammen.

 

Er det dig, vi mangler på holdet?

Har vores budskab ramt plet, og lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV på mail til job@boerneteam.dk

Løn er efter gældende overenskomst.

Som en del af vores ansættelsesproces vil vi løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale med henblik på opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Birgit Larsen på telefon
40 45 84 25 / 22 23 63 13 på hverdage mellem kl. 8.00 – 16.00. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside www.boerneteam.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS, Biografgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001409

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook