Elever fra 9. og 10. klasse på Randers Realskole fik en særlig oplevelse, da Daniel Rye delte sin personlige fortælling om de 398 dage, han tilbragte som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien.
Under det halvanden time lange foredrag lyttede eleverne intenst til Daniels beretning om frygt og håb, og hvordan man kan finde styrke i livets sværeste perioder. Historien satte fokus på temaer som menneskerettigheder og demokrati og gav eleverne nye perspektiver, som de kan tage med sig i fag som samfundsfag, historie og kristendom.
Skolen takker Daniel Rye for hans inspirerende og tankevækkende oplæg.
Kilde: Randers Realskole