Brunchklub for single kvinder

Profilbillede
dato

Ny brunchklub med fokus på selvforkælelse, venindehygge og socialt samvær er åbnet i Randers. Fokus er at skabe nye venskaber, lære sig selv bedre at kende samt høre spændende facts om kærlighedens sprog. Bag arrangementet er kærlighedscoach Pia Loulou.

Er du single, så kan du nu glæde dig til mere nærvær og hygge med andre single kvinder. Der er nemlig åbnet ny bruchklub for single kvinder. Hele 13 byer åbner op for denne klub – heriblandt Randers.

På blot tre uger er den nystiftede klub vokset til mere end 1200 medlemmer. Selve medlemskabet af klubben er gratis. Dog skal du selv betale for din brunch.

Det er frivillige, der står bag hvert arrangement i de forskellige byer i både Jylland, på Fyn og på Sjælland.

Hygge, nærvær og ligestillede

Klubben er stiftet for at komme det tomrum til livs, som mange single kvinder kan opleve, når deres veninder med mand og børn gang på gang må sande, at der er knap så meget tid til venindehygge.

Brunchklubben er kun for singler. Her vil du blive placeret, så vidt muligt, med kvinder i egen aldersgruppe for bedst muligt match. Klubben henvender sig til single kvinder i alderen 30-65 år.

Selve idéen bag konceptet er, at det skal være sjovere at være single kvinde. Desuden er der mulighed for online foredrag med emnerne kærlighed, dating og ikke mindst personlig udvikling.

Se mere her: https://www.brunchklub.dk/ 

Kilde: Netavis Randers

Seneste på facebook