Boligorganisation indvier ny fællespark i Randers NV

Den nye fællespark set ovenfra (Foto: Randersbolig)
dato

Lørdag d. 3. juni 2023 blev Vidarsparken indviet. Parken ligger i Randers NV og er et helt nyt fællesområde for beboerne i afdeling 1, 2 og 62 i Randers Boligforening af 1940.

Fællesområdet skal være med til at skabe en større sammenhæng mellem de tre afdelingers udearealer – hvilket der er gode muligheder for i de nye skønne omgivelser.

Parken indeholder blandt andet en multibane, trampolin og en legeplads med rig mulighed for leg for børnene i området. Derudover er der lavet stisystem gennem området og opsat parklamper som giver godt med lys i aftentimerne.


Mange var mødt op til indvielsen af Vidarsparken i Randers NV (Foto: Privat)

Vidarsparkens officielle åbning blev fejret med pølser, kagemand og skattejagt til de små.

Til at klippe den røde snor fik formanden for boligorganisationen hjælp af Malthe på 4 år, som endda havde fødselsdag på dagen.


Malthe på 4 år hjalp formanden med at klippe den røde snor (Foto: Randersbolig)

Vidarsparken ligger mellem afdelingerne Birkevang, Vidarsvang og Nyvang i Randers NV

Kilde: Randersbolig
åbningstider

Mandag: 08.00-15.00
Tirsdag: 08.00-15.00
Onsdag: 08.00-15.00
Torsdag: 08.00-15.00
Fredag: 08.00-13.00
Lørdag: LUKKET
Søndag: LUKKET

Seneste på facebook