Bæredygtig erhvervsmand bliver Årets Randersborger

Borgmester Torben Hansen (tv) og Anders C. Anderson (th) (Foto: Randers Kommune)
Profilbillede
dato

CEO Anders C. Anderson fra virksomheden Makeen Energy blev af borgmester Torben Hansen kåret som Årets Randersborger 2021.

Overrækkelsen sker traditionen tro i forbindelse med åbningen af Randers Festuge. Rammerne for at hædre en erhvervsmand, der har fokus på bæredygtighed og energirigtige løsninger kunne ikke være flottere end på en festival, hvis formål er at inspirere til at handle efter FN´s verdensmål.

Anders C. Anderson er født på Djursland, men har boet i Randers Kommune siden 1986. Hovedpersonen selv er utroligt stolt over at modtage prisen.

"Der er så mange gode initiativer i Randers - og så meget lederskab hos lokale virksomheder, organisationer og institutioner. Så at jeg modtager titlen er bestemt en ære," siger Anders C. Anderson.

MAKEEN Energy, der kom til Randers i 2019, udvikler med et globalt sigte ansvarlige energiløsninger. Det gør virksomheden på mange forskellige måder. En af dem handler om at omdanne plastaffald til en energi ressource. Anders C. Anderson stod i spidsen for virksomhedens etablering i Randers, som har medført nye arbejdspladser i området.

Makeen Energy bliver desuden den første virksomhed, der sætter spaden i jorden, for at etablere sig på den nye Randers Havn, øst for byen. Her vil virksomheden opføre et ny anlæg, der kan omdanne affaldsplast til olie.

Kilde: Randers Kommune

Seneste på facebook