Afløsere til Distrikt Midtbyen, Område Syd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Distrikt Midtbyen søger afløsere i sommerferien 2024 og ved ferie samt weekender efterfølgende.

Har du lyst til at tjene penge i din sommerferie, få erfaring med omsorgsområdet og booste dit CV med mulighed for faste weekendvagter efterfølgende? Søg allerede nu, så vi kan give dig den bedste oplæring til gavn for dig, dine kollegaer og borgerne i distriktet

Vi holder til i Nellemann Huset, hvor også Borgerteam og Genoptræningscenter Randers holder til. Her flyttede vi ind i 2020 til en ny-moderniseret arbejdsplads med gode faciliteter til dig som medarbejder.

Distriktet dækker Randers centrum. Du besøger vores borgere på el-cykel, som du låner af os. Distrikterne har et tæt samarbejde, hvorfor der altid vil være en grundig oplæring til arbejdsopgaverne og mulighed for sparring, når du har brug for det.

Om jobbet
På en arbejdsdag i hjemmeplejen er dine primære opgaver at hjælpe borger med personlig pleje og praktisk hjælp, kommunikere med både borger, pårørende og kollegaer og have omsorg for borgeren. Du vil få en elektronisk køreliste som disponenten har lavet til dig, og du vil selv have medansvar for at strukturere opgaverne på listen.

Tidligere erfaring med området er et plus, men ikke en nødvendighed. Det vigtigste er, at du har lysten til at møde vores borgere i øjenhøjde og kan efterleve Randers Kommunes værdigrundlag: Ordentlighed, Ligeværdighed, Udvikling og Frihed.

Om dig

  • Du har lysten til at hjælpe andre mennesker
  • Du er nysgerrig på at lære nyt
  • Du har gåpåmod
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du vil gerne dine kollegaer
  • Du har et godt humør

Vi vægter et selvstændigt råderum for medarbejderne. Vi arbejder med en flad og åben kultur, hvor vi hjælper hinanden, og hvor nye idéer er spændende. Vi har en uformel omgangstone, og arbejdspladsen er rummelig med plads til forskellighed.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om opslaget kan fås ved henvendelse til distriktsleder Kasper Wøbbe på telefon 24 92 32 16.

Frist
28. april 2024.
Der afholdes løbende samtaler.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (6-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Omr SYD Distrikt Midtbyen, Hospitalsgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007167

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook