3.A på Bjerregrav Skole var opfindere for en dag

Foto: Randers Kommune.
dato

Engineering Day er et landsdækkende event, der løber fra den 6.-10. november, hvor elever i natur/teknologi får mulighed for at agere opfindere eller ingeniører for en dag.

Eleverne fra 3.A på Bjerregrav Skole deltog for første gang i år, og de fandt en innovativ løsning på, hvordan man kan få ”øjne i nakken”.

Under vejledning af lærer Hanne Schøler Fast, arbejdede eleverne med at bringe talemåden ”at have øjne i nakken” til live. De startede med at undersøge synsfeltet ved hjælp af hænder, arme og spejle, hvorefter de brainstormede på ideer og tegnede prototyper.

Der blev budt ind med mange kreative forslag, herunder pandebånd, hatte og briller. Mathias og Oskar valgte at bygge et par briller, mens Thilde, Julie og Josephine valgte at bygge en hat ud af en papkasse.

Efterfølgende blev klasserne inviteret til at se præsentationerne af de mange prototyper.

Den 8. november 2023, er det 6.As tur, hvor de skal bygge prototyper på en alarm, der kan advare mod oversvømmelser.


https://www.randers.dk/nyheder/3a-paa-bjerregrav-skole-var-opfindere-for-en-dag/
Kilde: Randers Kommune

Seneste på facebook