3. klasse har startet ny juletradition på Det Gamle Rådhus

Foto: Randers Kommune.
dato

Julen er kommet tidligt til 3.C på Hobrovejens Skole, hvor eleverne har brugt fire timer på at lave julepynt til juletræet på Det Gamle Rådhus.

Med hjælp fra klasselærer Sandra Carstensen og pædagog Palle Sørensen, har eleverne kreeret flettede julestjerner, julehjerter og flag på ranke.

Det er første gang, at en skoleklasse har fået æren af at pynte juletræet på Det Gamle Rådhus, og eleverne er både stolte og beærede over opgaven.

Juletræet blev tændt den 17. november kl. 17.00, samtidig med juletræet på Rådhustorvet. Efter pyntningen blev der serveret æbleskiver og julegodter, og borgmester Torben Hansen dukkede op for at hilse på eleverne.

Juletræet kan opleves frem til den 23. december 2023.


https://www.randers.dk/nyheder/3klasse-har-startet-ny-juletradition-paa-det-gamle-raadhus/
Kilde: Randers Kommune

Seneste på facebook