BALDERUS

Tirsdags-lethed i november. Sofa modulet er blevet slebet ned og Tina har ombetrukket hynderne med dette fine rosafarvede stof. (Og nej, fotografen var ikke på pletten, da hynderne var brune, øv! 😬)

Stoute stole! Altså, - ind i mellem knytter der sig de sjoveste historier til møbler. Som nu denne helt særlige og stjernetunge lænestol. Stolen, ja, der er faktisk to af dem, har været brugt til at gemme sølvtøj i i fordums dage, når man ikke var hjemme og var bange for indbrud. De er dejligt dybe uden siderne. Så da den første stol var blevet ompolstret og blev hentet, blev der spurgt, om vi havde fundet noget sølvtøj. Det havde vi (desværre) ikke 😄 Men i anden omgang var der gevinst nede i dybet! Der gemte sig en lille, men aldeles fredelig gul mus. 😍 Torben er den, der mest har haft den under kærlig behandling. Et par fjedre er strammet op, der er sat nye bundgjorde i. Der må fyldes efter/rundes af med lidt blår hist og pist på armlænene. Stouten er intakt! (Jeg har lært dette nye polsterudtryk for nylig. Jeg troede at stout enten var noget man var, eller noget man drak. Men det er sandelig også stoffet, der beklæder stolen indenunder stoffet. Underkjolen, om man vil.) Træværket har James taget sig af, med en let opfriskning. En lille uges arbejde er der i hver stol. Vi kunne ikke dy os, efter at han havde tumlet denne herretunge stol en hel uge: Hvad vejer den egentlig? 35 kg! Det ER er en sværvægter! Og nu er de klar til at gemme sølvtøj i igen, hvis nogen skulle få lyst 😄

Orange. Det er aldrig for sent! Kan vi konstatere. Flere gange. 90 år er ingen alder at sende sin livskraft og penge efter et møbel, som trænger til at blive frisket op. Og kedeligt behøver det heller ikke at være! Den elskelige 90 årige gamle dame måtte bare føje endnu en farve til sit festligt farverige møblement: Orange. Orange behagelige hynder til sin Jørgen Bækmark spisestuestol J 81. DET er da herligt. 🥳

Det blå - ned fra himlen. Kunden er snedker og har en særlig forkærlighed for møbler fra midt i forrige århundrede. Og her har han da virkelig fundet en sjov stol! En blå stol. Han vil selv sætte træet i stand - eftersom at han kan, og så får Balderus/Torben fornøjelsen af at ompolstre festligheden. Kunden vælger to typer blå stof. Anderledes blå end før. Der skal ske lidt! Sæde og nakke bliver ens og resten af forsiden og bagside er i ens stof. Og så vælger han frisk at ændre på udseendet i ryggen. De tre rækker knapper bliver reduceret til en række, som følger den nye nakkebue - og nu minder om et smil. Vi smiler med og håber Hr. Kurt Østervig gør det samme her 70 år efter stolen så dagens himmelblå lys for første gang. 😊

Forandringsfryd. Læderskrædderen, alias Tina giver en lænestol nyt tøj på. Det lyse, modtagelige anilinlæder bliver nu byttet ud med praktisk sort læder. Med smukt resultat.

En bamse. Med varme. Denne Wegners Bamsestol, designet i 1951, har haft et meget nært, elskeligt forhold til sin ejer. Gennem mange år. Lige indtil hun døde for nyligt. Så blev det tid for en nænsom, men gennemgribende fornyelse af herligheden. Polstrer-Torben og snedker-Torben kan hver deres. Og Tina. 😊 Efter afklædningen tager snedkeren sig af træværket. Pudser ben og negle ned og olierer det. Så er resten polstrerarbejde. Kunden, som nu har arvet stolen, har valgt den smukkeste, blideste blå farve. Det tager i omegnen af en uge at sætte denne stol i stand. Som udenforstående forstår man slet ikke, at det bliver til stol igen, når den står der med bare arme, ingen bagtøj, blottede pocket fjedre og udsigt til bundgjorde. Men det gør den. Sting for sting. Søm for søm. Knap for knap. Den blev lige præcis færdig og afleveret til familien op til Allehelgen, hvor de netop skulle samles og mindes dette kære menneske i deres liv. Det kunne ikke blive varmere og finere.

Tuck & Tirsdag To små allerfineste sideborde i eg af fabrikatet Andreas Tuck er dukket frem under skjolde og ælde. Der bliver passet særligt på ophavsstemplet og mærket under bordene, når der bliver pudset. Afslutningsvist, har de fået en sæbebehandling. De er bare blevet så fornøjeligt smukke igen!

Lys. Fra død til liv. Det er altid det, vi står med i hænderne i Balderushuset. Død og ødelæggelse i mange forskellige afskygninger og ligeså meget kommen til live. Nogle gange viser livet sig i en lillebitte smukt repareret detalje i et stykke træ, - andre gange lyser det sådan op, så man er nødt til at standse op og prøve at tage det ind. Som nu med denne allerskønneste, enkle sofa i palisander. Den kommer ind med dette ret fine stof i skumringslilla og skal lives fuldstændig op med dette strålende morgensolsgule stof. Sofaen bliver skilt fuldstændig ad. Susanne er nødt til at bore ind til en skrue bag det cirkelrunde stykke træ i armlænet - og håber det kan repareres pænt igen, så vi ikke behøver at lave nye palisandertræskiver. Alt stoffet bliver møjsommeligt taget af. Klamme for klamme. Bunden skal have nye gummigjorde. Så ruller Tina det solgule stof ud, mønstre bliver lagt på og klippet ud. Og så tager det ellers form. Armlæn og rygrammen bliver polstret og der syes kassette pudebetræk til de lækre dunhynder. Det allersidste er at få repareret det lille borehul i træskiven. Det klarer James, så det nu bare er som et lille livs-ar. En sofa er kommet til live. Genopstået, med al sit lys. Og så lige her op til Allehelgen og mørke, tunge novemberdage. Det er alt for dejligt. ❤️

Tirsdags-Thonet Michael Thonet (1796-1871) har designet et væld af disse karakteristiske, lette stole i dampbøjet bøg med fransk flet sæde. Den mest kendte er nok Wienercafé, no. 14, stolen med sit cirkelrunde håndflettede sæde og buede ryg. Nærværende stol har vi ikke set før og kan heller ikke lige støve dens no. op. Måske er den bare sjælden. Men Thonet, det er det! Og den har tydeligvis haft et langt liv. Vi modtager stolen uden sæde og med træværket istandsat og med et ønske om at få den tilbage til sit oprindelige udseende: med fransk flet. Den har været polstret i sidste omgang efter alle sømmærker at dømme. Derudover ønskes en hynde til sædet - hvilket vil forlænge levetiden betragteligt. Tina designer og syr hynde og Balderus Flettefruen håndfletter sædet. Nu kan et barnebarn arve en gammel, elsket stol. ❤️