Vorup FB led et skuffende nederlag på hjemmebane mod FC Sabur med stillingen 2-3.
Hjemmeholdet startede kampen stærkt og fik hurtigt scoret to mål. Christian Jensen var den første målscorer i det 5. minut, efterfulgt af Mads Jørgensen i det 11. minut.
Desværre formåede Vorup FB ikke at holde føringen, da FC Sabur fik reduceret til 2-1 lige inden pausen i det 44. minut. Udeholdet fortsatte deres comeback og udlignede til 2-2 i det 45. minut. I anden halvleg formåede FC Sabur at score endnu et mål i det 55. minut, hvilket blev kampens afgørende scoring.
Efter kampen var Vorup FB's træner, Jacob Andersen, skuffet over nederlaget. Han mente, at holdet havde haft muligheden for at lukke kampen i første halvleg, men manglede skarphed foran mål.
“Et virkelig skuffende nederlag. En kamp som vi taber fordi vi ikke formår at få den lukket i 1. halvleg, hvor vi simpelthen ikke er skarpe nok foran mål. Samt at være en mand i overtal en næsten hel kamp, er dette ikke godt nok.”
Hvad skal I forbedre til næste gang?
“Det mentale aspekt af spillet blandt andet. Vi taber lidt modet og viljen ved 2-2 målet. For vi har taget på kampen indtil.” fortæller træner, Andersen, til VORES Randers
Træneren fremhævede dog også en spiller efter kampen. Mads Sørensen blev rost for sin rolige og pasningsstærke præstation, og evnen til at være en konstant trussel:
“En Mads Sørensen skal fremhæves efter dagens præstation. En rolig og pasningsstærk spiller som konstant truer modstanderne med dybe bolde eller bolde op imellem kæderne. Han er ligeledes kampens spiller.”
Vorup FB-spiller, Christian Weiland Dich, giver også sin reaktion på kampen:
“Jeg synes, at vi spiller flot den første halve time, og burde måske havde været foran med 4 mål hvis vi havde været en smule skarpere. Derefter går vi lidt ned i gear og lukker de andre ind i kampen. Havde vi været lidt skarpere i begge ender tror jeg også vi havde nuppet sejren.”
Næste kamp for Vorup FB er onsdag 13. september, hvor de skal møde Hobro IK på Ulvehøj Idrætscenter. Der er kampstart kl. 19:30.
Kampens resultat: 2-3 til FC Sabur
Række: Serie 3 Herrer