Vorup FB udnyttede ikke chancerne i lokalopgør: “Et unfair resultat“

Vorup FB Serie 1 Herrer (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

I torsdagens lokalopgør i Serie 1 for herrer måtte Vorup FB se sig besejret med 3-2 af Helsted Fremad. Det var en stor skuffelse og ærgrelse for Vorup-herrerne, der ikke mente, at Helsted fortjente sejren.

Holdleder for Vorup FB, Jacob Andersen, var slet ikke tilfreds med udfaldet og mente, at hans hold var det suverænt bedste hold på banen. Han var også frustreret over nogle tvivlsomme dommerkendelser, der gik imod Vorup.

“Vi taber en kamp som vi 99 ud af 100 gange skal vinde. Vi er ikke skarpe nok foran mål og Helsted scorer på deres få chancer. Vi var uden tvivl det bedre hold og meget tvivlsomme dommerkendelser hjælper ikke på kampen,” siger Andersen og fortsætter:

“Skarpheden og det kyniske foran målet skal forbedres. Det er ikke kun i denne kamp at vi døjer med skarpheden foran dåsen - så dette skal vi have kigget på.”

Vorup FB-spiller, Lukas Vassard, var i højeste grad enig med holdlederen i, at resultatet var unfair:

“3-2 er et unfair resultat. Ingen er i tvivl om, hvem der spiller det bedste fodbold. Men respekt til Helsted for at vinde kampe på at parkere bussen og spille på lange bolde.”

Til trods for nederlaget, og de mange utilfredstillende elementer, var der dog også positive ting at tage med for Vorup FB. Holdleder Andersen roste tre af holdets spillere, Mikkel Frandsen, Anders Boe og Andreas Nellemand, for deres præstationer i kampen

“Mikkel Frandsen spiller en flot kamp og bliver ligeledes kampens spiller. Han spiller en flot kamp hvor både det defensive og offensive fungerer for ham. Anders Boe ejer ligeledes midtbanen hvor Helsted er nødt til at mandsopdække ham i 2. Halvleg og en Andreas Nellemand er konstant farlig på kanten. Flot kamp af de tre.”

På lørdag den 15. april skal Vorup FB møde Aarhus Black Vipers. Kampen fløjtes i gang klokken 12:00 på XL Park, Vorup - Kunstgræsbane Ulvehøj.

Kampens resultat: 3-2 til Helsted Fremad IF
Række: Herrer Serie 1

Mål
22'1-0Simon
41'2-0Mathias Frandsen
46'2-1Oscar Emil
76'2-2Lasse P
86'3-2Simon K

Kilde: Holdleder Jacob Andersen, Vorup FB - Herrer Serie 1