Vorup FB nåede endestationen i Elite Cup

Elite Cup-eventyret er forbi for Vorup FB (Foto: Jimmi Grønkjær Jensen)
Profilbillede
dato

U15-pigerne fra Vorup FB tog onsdag imod gæsterne fra Ikast f. S. Til trods for hjemmebanefordelen kunne Vorup FB ikke drage fordel af den, da de ganske enkelt mødte en dygtig modstander.

Derfor var det også en slukøret, men stadig stolt, Vorup FB-træner vi fangede efter kampen.

Vi går til kampen med bevidstheden om det er et top hold i Danmark vi står over for.Vi bliver splittet ad de første 10 minutter og måltavlen viser 2-9. Vi holder moralen og spiller derfra som der står 0-0. Der kæmpes over hele linjen men vi har svært ved at hente det tabte, vi går til halvleg 10-17.

Sådan siger Jimmi Grønkjær Jensen, og fortsætter:

Vi går til anden halvleg med troen på egne evner, og kæmper en vis del ud af bukserne. Det er moral på højt plan! Vi spiller helt lige i anden halvleg, og holder dem på 9-10. Det er en kamp, som pigerne og trænerne er stolte over, vi drillede Ikast alt det vi kunne. Men vores rejse i Elitecuppen slutter her, og vi er glade og meget tilfredse med at slutte blandt de sidste 8 hold.

Det gik bare ikke, som det skulle, men cheftræner Jimmi Grønkjær Jensen ser fremad.

Vi får ikke stemplet ind fra start. Men vi starter vores sæson med den første kamp i turneringen på søndag, så det var en mega god optakt, også selvom vi tabte. Vi tabte bare til et bedre hold i dag.

Selvom Vorup-pigerne nu er ude af Elite Cup, kunne Jimmi alligevel se lysglimt i mørket.

Hvis der skal fremhæves nogen i dag, så er det hele holdet. Moralen var i højsædet! Dog havde vi Nina Veng tilbage efter en skadespause på 3 måneder, dejligt at se hun arbejder stenhård for at komme tilbage.

Vi havde også Neel Mark Lyngsø, der trådte til da vi havde afbud pga corona. Neel spiller normalt på vores hold 3, men nervøsiteten fik hun omsat til mange fine ting, og kæmpe ros til pigerne for at Neel følte sig godt tilpas i dag.

Kampens resultat: 19-27 til Ikast f. S., 1. Div. A
Række: Elite Cup U-15 Piger, 4. Runde

Kilde: Cheftræner Jimmi Grønkær Jensen, Vorup FB

Seneste på facebook