Lørdag var der nok engang fodbold i luften på sat på Ulvehøj, da Vorup FBs Jyllandsserie-herrer sendte Aalborg Chang hjem med et 2-0-nederlag.
Derfor var Vorup FB-holdleder, Mikael Lehm, også ganske tilfreds, da han udtalte sig til VORES Randers efter kampen.
“Fuld kontrol hele vejen, kun afbrudt af 10 minutter, hvor vi har et gult kort, og er lidt presset. Men de står dybt hele kampen og vil ingenting. Vores boldbesiddelse og defensiven var også god,” siger Lehm.
Over helen linjen formåede Vorup-spillerne at imponere, men der var særligt én, som imponerede lidt mere end andre, mener Lehm:
“Jeppe Mogensen er virkelig god for os - igen. Han holder godt i bolden, sætter tingene op og scorer også i dag.”
Vorup FBs cheftræner, Svenne Poulsen, gav holdet nogle ganske klare instrukser i pausen:
“Spil videre som i 1.halvleg. Så går de “døde”, og vi skal nok score,” lød det fra Poulsen.
På lørdag den 29. april møder Vorup FB Hobro IK. Kampen fløjtes i gang klokken 12:00 på XL Park, Vorup - Kunstgræsbane Ulvehøj.
Kampens resultat:
2-0
til
Vorup FB
Række: Herrer Jyllandsserien
48' | 1-0 | Jeppe Mogensen |
57' | 2-0 | Kasper Grimm |