Vil du prøve kræfter med glaskunst?

Profilbillede
dato

Den 10. februar inviterer AOF til kreativ udfoldelse med glaskunst. Skab dine egne smukke kreationer - uanset om du er øvet eller nybegynder. 

Allerede 2500 år f.Kr. blev der gjort brug af glaskunst – både som brugsgenstande, men i høj grad også til pynt. Op gennem tiden har glaskunst undergået forskellige udtryk og teknikker.

Drømmer du om at blive en stor kunstner eller måske bare få en ny hobby og deltage i hyggeligt fællesskab med andre randrusianere, så er det at lave glaskunst måske lige noget for dig?

Skab smukke brugs- eller pyntegenstande

Nu får du selv muligheden for at prøve kræfter med denne spændende form for hobby, hvor du kan skabe dine helt egne og ikke mindst personlige glasmirakler som figurer, fyrfadslys, skåle og fade. Her kan du udtrykke dig med forskellige former og farver. 

Stedet er AOF i Randers på Munkholmskolen. Underviseren er Birthe Thorn, der har stor erfaring indenfor området.

Du kan deltage i kurset, uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før. Der vil blive arbejdet med floatglas. Teknikkerne lærer du af underviser.

Tilmelding til AOF er nødvendig. Der må påregnes udgifter til materialet.

Se mere og tilmeld dig her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook