Vil du arbejde med natur og dyr i Mols Bjerge? Vi søger en praktisk medarbejder til vores dyrehold

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med pasning og tilsyn af græssende dyr samt en oprigtig interesse for naturen? Og vil du være med til at udvikle vores naturpleje med dyr inden for spændende rammer? Så har vi muligvis jobbet til dig!

Opgaver og organisering
Vi har travlt og ser frem til endnu flere opgaver i tilknytning til dyrehold og naturpleje i Mols Bjerge. Derfor søger vi en medarbejder med stærke kompetencer inden for området.

Naturstyrelsen Kronjylland forvalter statens skove og naturarealer i fem Midt- og Østjyske kommuner med særlig fokus på natur og friluftsliv, herunder to udpegede naturnationalparker. Derudover løser vi myndighedsopgaver inden for jagt- og vildtforvaltning samt gennemfører projekter inden for natur og friluftsliv.

Naturstyrelsen Kronjylland beskæftiger 23 medarbejdere heraf 13 på enhedskontoret i Fussingø, vest for Randers.

Kerneopgaver
Vi søger en medarbejder som kan forestå de daglige opgaver med pasning og tilsyn af dyrehold med kvæg på 700 hektar naturområde. Herunder flair for kørsel med traktor, ATV og betjening af diverse småmaskiner.

De primære opgaver består af:

  • Tilsyn med græssende dyr året rundt, herunder opfange sygdomstegn og mistrivsel blandt dyrene samt indsamle dokumentation fra tilsyn.
  • Fodring af dyr, flytning af dyr og assistere ved kælvning.
  • Ansvarlig for vagttelefon og krav om en responstid på 20 min.
  • Kommunikere med områdets brugere angående dyrehold og naturpleje.
  • Løbende reparation og vedligehold af eksisterende hegnslinjer.
  • Mindre administrative opgaver tilknyttet dyreholdet.
  • Kontakt med fagpersoner, besøg af studerende, ERFA grupper o.l.
Du skal være indstillet på også at løse arbejdsopgaver på alle øvrige arealer under Naturstyrelsen Kronjylland, når der er behov herfor.

Din profil
Vi forestiller os, at du har relevant uddannelse eller erfaring med forvaltning af større dyrhold og/eller uddannelse eller erfaring med naturpleje med større græssende dyr.

Du skal være indstillet på de varierende arbejdstider og sæsonudsving der er ved pasning af dyr. Du skal også være indstillet på at gennemføre et kompetenceforløb i starten af dit ansættelsesforhold.

Vi søger særligt følgende kvalifikationer:

  • Landbrugs- eller naturuddannet med erfaring fra naturpleje-dyrehold.
  • Anden praktisk uddannelse mulig, men gerne suppleret med erfaring fra dyrehold eller naturpleje-dyrehold.
  • Uddannelse eller erfaring inden for områder som naturpleje, formidling, vildtforvaltning er en fordel.
  • Du skal kunne kommunikere imødekommende og professionelt med de mange forskellige brugere, du møder i jobbet.
  • Du skal selvstændigt kunne styre en travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og trives i et job med varierende arbejdstider.
  • Du skal være indstillet på at indgå i varierende og fysisk krævende arbejdsopgaver i alt slags vejr.
Vi tilbyder
Du vil til dagligt have en stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og tilbydes en stor grad af frihed under ansvar i opgaveløsningen. Du bliver en del af et udførende team på 10 medarbejdere, bestående af skov- og naturteknikere samt landbrugsuddannede. Der er tilknyttet en daglig arbejdsleder samt en personaleleder. Opgaver løses både selvstændigt og i samarbejde med dygtige og engagerede kolleager.

Der kan efter nærmere aftale stilles en midlertidig lejebolig til rådighed i området, så der allerede fra start er sikret den ønskede responstid.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt aftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet.

Ansættelsesområdet vil afhængig af overenskomst være Naturstyrelsen Kronjylland eller Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV.

Det er et krav, at du har B-kørekort – gerne suppleret med kørekort til trailer.

Flere oplysninger?
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personaleskovfoged Morten Ravnholt, tlf. nr. 91 32 95 15.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
23. juni 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169889&DepartmentId=6163&MediaId=3649&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849520

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook