BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
De overordnede udviklingsplaner som Infrastrukturplan, Parkeringsstrategi, Klimaplan, Udviklingsplan for Flodbyen er på plads. Vi har derfor brug for dig til at hjælpe med at få planerne ført ud i livet!
Blandt de opgaver, der løses i teamet af vores trafik- og mobilitetsplanlæggere nu og fremadrettet, er bl.a.:
- Planlægning af veje og stiforbindelser i projektet Flodbyen Randers, hvor der skal sikres en bæredygtig mobilitet der går hånd i hånd med trafiksikre og tilgængelige vej- og stianlæg
- Planlægning af hvordan den eksisterende busterminal kan transformeres til en moderne busterminal
- Områdefornyelsesprojekter i oplandsbyerne i samarbejde med vores dygtige planfolk
- Klimatilpasning af den eksisterende infrastruktur, der skal beskytte byen imod oversvømmelser
- Identifikation af behov for udbygning af den eksisterende vej- og stistruktur i områder, hvor der skal ske byudvikling
- Realisering af tiltag og målsætninger fra kommunens kommende trafiksikkerhedsplan
- Videreudvikling af vores tilbud til skolebørn om sikre skolevejskorridorer
- Udmøntning af Klimaplan 2050
- Ny Klimabro
Det forventer vi
At du:
- har et godt kendskab til vej- og mobilitetsplanlægning, herunder trafiksikkerhed og analyser
- har interesse i den gode by og hvordan den skabes
- har lyst til at arbejde med opgaver i et tværfagligt samarbejde
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan skabe tillid i de mange eksterne og interne kontaktflader i stillingen
- er velformuleret i skrift og tale
- evner at se sagerne fra virksomhedernes og borgernes perspektiv, men samtidig tør at udfordre for at nå frem til de gode løsninger
- har en teknisk baggrund som f.eks. ingeniør
Du bliver en del af sektionen Veje og Trafik med 20 dedikerede kollegaer, der har humor og et stærkt sammenhold. Vi har højt til loftet, spiser kage sammen og sparrer på tværs af faglighed og anciennitet.
Vi har:
- Fokus på høj faglighed, der bringes i spil for at opnå de bedste løsninger
- Korte beslutningsveje og stor indflydelse på eget job
- Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og mulighed for hjemmearbejde
- Brede samarbejder både internt og ud af huset
De store linjer og lidt om os
Randers er midt i en spændende tid, hvor vi som en af landets største kommuner for alvor er ved at realisere vores udviklingspotentialer og drømmen om Flodbyen Randers. Salg af byggegrunde og erhvervsjord er i rivende udvikling og den ambitiøse Klimaplan for Randers Kommune – DK2020 skal omsættes til konkrete projekter. Derfor arbejder vi meget med helheden i vores projekter, der er en vigtig del af kommunens klimatilpasning. Der er stort politisk fokus på infrastruktur og der er mange store anlægsprojekter i støbeskeen. Alle sammen projekter der vil medvirke til at Randers, som landets 6. største by, forløser sit potentiale.
Sektionen Veje og Trafik hører til under forvaltningen Udvikling, Miljø og Teknik. I Veje og Trafik har vi opgaver inden for trafik og mobilitetsplaner, trafiksikkerhed, parkering, kollektiv trafik, vejmyndighedsopgaver, bestillerfunktion i forhold til udførelse af driftsopgaver samt egentlige anlægsprojekter og byggemodningsopgaver. Der er tre teams i sektionen: Team Mobilitet og Planlægning, Team Myndighed og Parkering samt Team Anlæg og Drift. Der er et udbredt samarbejde på tværs af teams samt med andre fagsektioner.
Du bliver tilknyttet teamet Mobilitet og Planlægning, som sammen med resten af sektionen er placeret på Odinsgade 7, 8900 Randers C.
Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling med 37 t/uge til besættelse fra 1. juni 2024 eller tidligere.
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med den faglige organisation.
Frister
Ansøgningsfristen er søndag den 14. april 2024. Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 18. april 2024 og fredag den 19. april 2024.
Kontakt
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte Trafikplanlægger Stine Fage Hedegaard på tlf. 20265437 eller sektionsleder Magnus Vilstrup Andersen på tlf. 24452879.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Veje og trafik, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000797