Tirsdag kl. 18:30 var scenen sat på RMS Park Romalt, da Romalt IFs kvinder fik besøg af Kolind/Perstrup IF, som de kunne sende hjem med et 4-1-nederlag.
Derfor var det også en glad og tilfreds Romalt IF-assistent, Henrik Andersen, der udtalte sig til VORES Randers efter kampen.
“Jeg er glad for sejren, og den måde den blev sikret på. Vores skadesliste var inden kampen blevet endnu større efter søndagens kamp i Aalborg, da Caroline Jensen og var ude. Det betød comeback til Catrina Meta Andersen og Alma Jørgensen i Romalt-trøjen, for at vi kunne stille 12 spillere,” fortæller Henrik Andersen, og uddyber, hvad der lykkes:
“Vores spil. Vi sad fra start tungt på Kolind, og det var i store dele af kampen spil til et mål, hvor vi producerede et hav af chancer. Ud over målene stod overliggeren i vejen hele fire gange, samt en god Kolind-keeper, der snuppede flere kæmpe chancer."
"Men vores skadessituation taget i betragtning - og at det var anden kamp inden for 48 timer - så leverede pigerne en flot kamp, hvor de i perioder viste deres høje klasse.”
I den flotte 4-1-sejr var der, ifølge Henrik Andersen, en enkelt spiller der præsterede ekstra iøjnefaldende.
“Som altid holdet, men også Camille Vestergaard som blev kampens spiller, efter en flot kamp.”
På tirsdag den 23. august skal Romalt IF møde Team Viborg. Kampen fløjtes i gang klokken 18:30 på RMS Park Romalt.
Kampens resultat:
4-1
til
Romalt IF
Række: Kvindeserie Vest - Efterår 2022
29' | 1-0 | Mia Knudsen |
68' | 2-0 | Caroline Halvorsen |
74' | 3-0 | Line Jespersen |
80' | 4-0 | Fria Brix |
80' | 4-1 | Ukendt |