Når man træder ind i Underværket i Randers, bliver man mødt af en musikalsk atmosfære, der er skabt for at bringe de bedste internationale bluesnavne til Danmark. Her er Bluesnight Randers værten, og med dyb respekt for både kunstnere og publikum, leverer de bluesoplevelser, man sent vil glemme.
Bluesnight startede i 2015 som en privat forretning og har udviklet sig til at blive en stor forening med over 100 dedikerede medlemmer og omkring 400 sporadiske gæster årligt. "Vi tager opgaven seriøst," fortæller Kurt Helge, PR-medarbejder hos Bluesnight.
Med fokus på tryghed og arbejdsfrihed for både personale og musikere skaber de en unik atmosfære. "Publlikum vil kunne mærke, at vi gør alt for, at de skal føle sig godt tilpas. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten af hverken lyd eller lys," understreger Kurt.

Bluesnight har netop offentliggjort tre kommende koncerter i år: The Bluebirds den 31. januar, B.B. And The Blues Shacks den 14. februar, og Michelle Birkballe den 1. marts. Som altid lover de koncerter af høj klasse.

Følg med i kommende arrangementer hos Underværket og på deres Facebookside.