Ugens nye film i biografen

Guardians of the Galaxy Vol. 3 & Ernest & Celestine: Rejsen til Vrøvlistan (Foto: Nordisk Film Biografer)
Profilbillede
dato

I denne uge er der to nye film på programmet i Nordisk Film Biografer i Randers.

Guardians of the Galaxy Vol. 3
Marvels 'Guardians of the Galaxy Vol. 3' er den tredje film om de populære superhelte, Star Lord, Groot, Rocket Racoon, Drax og Gomora. Den finurlige gruppe anti-rumhelte skal denne gang på endnu en farlig mission for at redde universet, mens de samtidig søger efter Gomora.

Med de to forrige Guardians of the Galaxy-film er Peter Quills originaler hurtigt blevet nogle af de mest elskede i Marvels omfattende univers.

Chris Pratt, Zoe Saldana og Dave Bautista er alle tilbage blandt det store hold af helte og skurke, mens den originale instruktør James Gunn atter står bag roret.

Ernest & Celestine: Rejsen til Vrøvlistan
I familiefilmen 'Ernest & Celestine: Rejsen til Vrøvlistan' tager det umage makkerpar, bjørnen Ernest og musen Celestine på eventyr, da Ernests meget sjældne violin går i stykker.

Ernest og Celestine rejser tilbage til Ernests hjemland, Vrøvlistan, da det er her, den eneste butik i verden er, som kan redde violinen. Vennerne opdager dog hurtigt, at musik er blevet forbudt i hele landet og de beslutter derfor at rette op på denne uretfærdighed og bringe glæden tilbage til Vrøvlistan.

'Ernest & Celestine: Rejsen til Vrøvlistan' er opfølgeren til den anmelderroste familiefilm 'Ernest & Celestine' fra 2015.

Kilde: Nordisk Film Biografer Randers
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.