I denne uge er der to nye film på programmet i Nordisk Film Biografer i Randers.
Indiana Jones and the Dial of Destiny
Filmen 'Indiana Jones and the Dial of Destiny' er den 5. i rækken om den legendariske arkæolog, Indiana Jones.
Action-eventyret følger den aldrende Indy, der prøver at tilpasse sig en verden, som tydeligvis er vokset fra ham. Men da en velkendt ondskab vender tilbage i form af eks-nazisten og rumforskeren Jürgen Voller, må han i følge med sin guddatter på jagt efter en historisk urskive, der kan ændre historiens gang.
Harrison Ford har igen fundet hat og pisk frem, noget han tog på for første 1981 i 'Raiders of the Lost Ark' og senest i 'Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull' fra 2008. I rollen som nazi-skurken Jürgen Voller finder man danske Mads Mikkelsen. Voller er delvist inspireret af den virkelige nazist Wernher von Braun, som senere blev NASA-ingeniør.
'Indiana Jones and the Dial of Destiny' er instrueret af James Mangold, der tidligere har stået bag film som 'Lemans '66' og 'Logan'.
Rosa - Det Vilde Søuhyre
Tag med ned under havet i den animerede familiefilm 'Rosa - Det vilde søuhyre'. Her møder vi den akavede teenager Rosa, der desperat forsøger at passe ind blandt de andre elever på Oceanside High, men for det meste bare ender komplet usynlig.
Da Rosa ved et tilfælde opdager at hun nedstammer fra en efterkommer af kriger-søuhyrer dronningerne, og er skæbnebestemt til at arve tronen fra sin bedstemor; Krigerdronningen af de syv have. Det bliver nu Rosas opgave at beskytte verdenshavene mod de magtsyge havfruer.
Filmen er instrueret af Kirk DeMicco ('Croods') og Faryn Pearl ('Trolls 2').